Fælleshaven bruger sædskifte
Princippet er, at afgrøderne skifter plads fra år til år. I vores model kommer samme afgrøde igen i ét bestemt bed hvert 4. år. Formålet er primært at forebygge mod sygdomme og skadedyr. Disse er ofte tilknyttet specifikke plantefamilier. Fx. er kålbrok en svampesygdom, som angriber rødderne på korsblomstrede planter.

Grundmodeller er:
1. år: Natskyggeplante (kartoffel)
2. år: Korsblomst-plante (kål m.fl.)
3. år: Skærmplante (gulerod, rodfrugter)
4. år: Løgplante (løg, porre)

FORBEREDELSE
Efterårsarbejde

Den største del af forberedelsen af såbedet skal i princippet helst foregå sidst på efteråret. Herved opnår man, at jorden sætter sig i løbet af vinteren, og regnorme o.a. er med til at skabe en god struktur i jorden.

Forårsarbejde
Det eneste, der er nødvendigt i foråret, er at løsne jorden (harve) i den dybde, der skal sås. Man har så et underlag med den rette fasthed til at skabe god kontakt mellem frø og jord ved såningen.
Hvis man laver al jordbearbejdningen i foråret, kan jorden nemt blive udtørret, hvilket forringer spiringsbetingelserne.

Jordbearbejdningen sker maskinelt. Dybdeløsning, komposten pløjes ned og bedkanten rettes. Udjævning og let trykning.
Uomsat gødning i sålaget i jorden kan virke spirehæmmende.
Ukrudt – Et såbed skal helst være helt frit for ukrudt, så planterne allerede inden fremspiringen de bedst mulige betingelser.

SÅNING / FREMSPIRING
Det afgørende for at få en god fremspiring, er at frøet ved såningen får en god kontakt med fugtig jord. En af betingelserne herfor er et fast underlag til frøet. Når frøene er lagt, dækkes de med jord, som trykkes let.
Selve såningen foregår for de fleste direkte såede grønsager med en håndskubbet såmaskine. Maskinen indstilles til forskellige frøstørrelser og -former. Den har et indstilleligt skær, der søger for at frøet kommer til at ligge i den rette dybde. Derefter dækker den sårillen og trykker til sidst overjorden til.

Alle afgrøder har et afgrænset tidsrum, hvor de har mulighed for at spire og udvikles. Inden for den periode vil det optimale tidspunkt være, så snart jordtemperaturen er høj nok til en relativ hurtig spiring.
Fx kan gulerod spire ved 8º, en temperatur man nogle gange kan opnå i marts måned, men fremspiringen går så langsomt, at ukrudtet, som ofte spirer væsentlig hurtigere, kommer op længe før gulerødderne – og det er jo uheldigt. Omvendt kan man komme til at vente så længe, at man risikerer, at jorden bliver for tør til, at frøene kan spire ordentligt.

PASNING
Frøukrudt skal først og fremmest bekæmpes med rettidig omhu.
Der skal hakkes/skuffes, når ukrudtet er småt – helst på kimbladsstadiet. Er man over bedet og gangene med et interval på 1-3 uger, er det meget nemmere at holde rent, end hvis man venter til ukrudtet er blevet stort.
Kører man igennem med et skuffejern med et par ugers mellemrum, så går det meget nemmere. Ukrudtet når ikke at gro fast, og til sidst opgiver selv de sejeste rødder, når de hele tiden bliver hakket over. Kun hvor man ikke kan komme til med hakke eller skuffejern må man bruge fingrene.

Rodukrudt
Kvikgræs, tidsler, mælkebøtter, skræppe m.v.
En effektiv måde at bekæmpe kvikgræs på, er at hakke gentagne gange på 3-bladsstadiet (ca. hver 10. dag) i en dybde på ca. 3 cm. På den måde bruger græsset hele tiden energien i roden uden at nå at samle ny  – det bliver så at sige “udsultet”.
Kvikgræsset skal holdes nede – både af hensyn til årets afgrøde og de efterfølgende års.

VANDING
Det er vigtigt at alle nyudplantede planter holdes omhyggeligt med vand, hvis vejret bliver tørt. Det øverste lag jord tørrer hurtigt ud, hvis det ikke regner, og de små nye rødder er ikke store nok til at nå ned i det fugtige lag. Resultatet er, at planten visner eller hæmmes i væksten.

Af hensyn til planternes rodudvikling, er den rigtige strategi at vande sjældent, men meget ad gangen (grundvande) – dvs. vande så meget, at der er kontakt med den underliggende fugtighed.
Vander man tit og i små mængder, holdes jorden fugtig i de øverste lag, og resultatet bliver, at rødderne holder sig der. Det giver meget mere sårbare planter, og planterne udnytter jorden dårligt.
Vi bruger siveslanger, som har den fordel, at vandet komme direkte ned på jorden, hvor der er brug for den, og der derfor ikke fordamper noget særligt.

HØST og OPBEVARING

Brugssæson fra marken
I urtehaven er brugssæsonen kort, mange krydderurter går i blomst, salat og spinat skal bruges hurtigt, da de går i stok, når vejret bliver for varmt eller for tørt. Derfor plantes ud i flere hold for at have frisk hele tiden.
Ved fx ærter er det åbenlyst, hvornår de er høstklare.
Hvor længe vil man kunne bruge gulerødder? Små gulerødder bruges hurtigere end store!
Salatløg høstes, så snart de har en passende størrelse.

Høst til opbevaring
Her skal grønsagerne helst være nået til det stade, hvor de er ‘afmodnede’ – dvs. færdigudviklede – det giver langt den bedste holdbarhed under opbevaringen.
Fx er der et tydeligt kriterium for afmodning af løg – toppene begynder at knække ned.

Høstmetode
Det gælder selvfølgelig om at beskadige grønsagerne mindst muligt.
Når fx selleri skal høstes til lager, skal de afpudses. Der må ikke sidde for mange rødder, og toppen skal skæres af. Men skærer man for dybt, såres de (dette gælder også andre rodfrugter – gulerødder, pastinak, persillerod) og holdbarheden forringes meget.

Stød er også en alvorlig beskadigelse af grønsagerne.

OPBEVARING

Optimale lagerforhold:

.      1-3º – lave temperaturer nedsætter åndingsaktiviteten i grønsagerne til et minimum, og energi og friskhed bevares
·       Frostsikring
·       Overdækning for at hindre udtørring
·       Styring af temperaturen – konstant temperatur, undgå kondensvand
·       Sikring mod mus og rotter
·       Let adgang til lageret

Selvom man nærmer sig optimale forhold, er det meget vigtigt at gennemgå lageret nogle gange i løbet af lagringssæsonen. Én rådden kartoffel smitter hurtigt resten!