Pastinak:
Sås med såmaskinen med hjulet ”carrot” i 2 cm dybde i 4 rækker.
Udtyndes til 10 cm mellem planterne.
Er det meget tørt de første 1-2 uger efter såning – skal der vandes regelmæssigt.

Persillerod:
Sås med såmaskinen med hjulet ”carrot” i 2 cm dybde i 4 rækker.
Udtyndes til 5-6 cm mellem planterne.
Er det meget tørt de første 1-2 uger efter såning, skal der vandes regelmæssigt. Frøene kan være meget længe om at spire, hvis jorden er for kold.

Gulerod:
Sås i 4 rækker med såmaskine med hjulet ”carrot” i 1 cm dybde.
Sås i rillen fra række markøren, så de er beskyttet mod slid fra fiberdugen.
Dækkes i hele vækstsæsonen med fiberdug – for at beskytte mod gulerodsfluer
Udtyndes til 4 cm mellem planterne første gang de luges. Må ikke udtyndes senere, da det kan beskadige de blivende gulerødder.
Hullerne efter høstede gulerødder dækkes til med jord, for at undgå ormeangreb.

Rødbede:
Håndsås i 4 rækker i 2-3 cm dybde.
Udtyndes til 6 cm mellem planterne, før de har dannet rødder. Må ikke udtyndes senere, da det kan beskadige de blivende rødbeder. Et frø kan danne 3-5 rødbeder.
Begynd med at høste små beder fra omkring 15/7 ved at tage rundt omkring i bedet, resten gemmes til opbevaring.